Om Omsigt


Omsigts profiler

Carsten

Carsten Pedersen er stifter af Omsigt og har i en årrække arbejdet som lektor, konsulent, foredragsholder og forfatter i spændingsfeltet mellem professionsuddannelse og professionsudøvelse – bl.a. ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, Pædagoguddannelsen (KP) og som selvstændig konsulent. Han er cand.mag. i samfundsfag og filosofi og har forfattet en lang række bøger og artikler.

Heidi

Heidi C. Hansen arbejder med booking, fakturering, administration og de logistiske opgaver, der er forbundet med at organisere praksisforankret efteruddannelse. Hun er tillige ledelsessekretær ved Pædagoguddannelsen (KP) og har tidligere arbejdet med optagelse af studerende på pædagoguddannelsen og med at transskribere observationer, fortællinger og interviews ved Center for Institutionsforskning (Højvangseminariet).


Omsigts praksisprofil

Omsigt er omtanke beriget af eftertanken – og det, der savnes, når mennesker i udsatte positioner ufrivilligt bringes i endnu mere udsatte positioner på grund af de måder fællesskaber, institutioner og samfund fungerer og udvikler sig på.

En god dag i Omsigt er en dag, hvor vi bidrager til at give kraft til den professionelle dømmekraft på offentlige arbejdspladser. Det sker blandt andet ved at åbne mulighed for opsporing, deling og kritisk analyse af dilemmaer og ved at igangsætte en samarbejdsfokuseret faglig beredskabelse, der på én gang styrker, praksisretter og nuancerer personalegruppers fælles fagsprog.


Omsigts praksisfilosofiske beredskab

Omsigt arbejder ud fra den praksisfilosofiske tilgang, som Carsten Pedersen har udfoldet og begrundet i en række bøger og artikler. Praksisfilosofi handler om at koble filosofiske overvejelser over, hvad et fænomen dybest set er, med en nuanceret udforskning og belysning af menneskers praktiske talen, gøren og laden i specifikke hverdagssituationer.

Den praksisfilosofiske tilgang indebærer i sin enkleste form, at grupper af (kommende) professionelle – med en situationsbeskrivelse som omdrejningspunkt – overvejer følgende seks spørgsmål i den angivne rækkefølge:

    • Hvad skete der i en tankevækkende situation?
    • Hvilke meninger og uenigheder vil situationen typisk kunne aktivere hos os? Tilløb til diskussion er helt ok under dette punkt.
    • Hvordan ser man, at der er forskellige bekymringer og hensyn på spil for de involverede dér, hvor begivenhederne i situationen især synes at spidse til? Deltagerne overgår fra og med dette punkt til konversation, hvorfor afkræftelser og bekræftelser så vidt muligt undgås.
    • Hvad kan opfattes som tegn på X i situationen, og hvad er X dybest set for et fænomen? X repræsenterer et ord, der desuden udgør et vigtigt fagbegreb blandt deltagerne.
    • Hvorfor hænger X – set i lyset relevant faglig og videnskabelig viden – sammen med andre forhold, der er afgørende for den måde situationen udvikler sig på?
    • Hvorledes kan man systematisk arbejde på at skabe betingelser for, at X fremmes (eller hæmmes) i lignende situationer i fremtiden?

De seks spørgsmål refererer til de seks fænomener, som den antikke filosof Aristoteles, i sin tid døbte nous (‘fatteevnen’), doxa (‘formodningsmagten’), fronesis (‘dømmekraften’), sofia (‘fortolkningskraften’), episteme (‘forklaringskraften’) og techne (’tilvirkningskraften’). Man kan derfor kalde de seks perspektiver, som spørgsmålene ovenfor repræsenterer, for situationsperspektivet, formodningsperspektivet, praksisperspektivet, fortolkningsperspektivet, forklaringsperspektivet og arbejdsperspektivet.

Læs en kort introduktion til den praksisfilosofiske tilgang i artiklen Hvad er praksisfilosofi? – og læs mere om, hvordan praksisfilosofiske aktiviteter med fordel kan forankres organisatorisk i artiklen Samarbejdsfokuseret faglig beredskabelse.

Opdateret den 14. december 2022

error: Advarsel: Beskyttet indhold