Beredskabelse

Beredskabelse er en tilgang til praksisudvikling og faglig udvikling, hvor deltagerne i fællesskab arbejder på et dynamisk dokument, som de alle har ret til løbende at kommentere og bidrage til. Beredskabet indeholder typisk:

1. 1. En samling tankevækkende situationsbeskrivelser, hvor der løbende samles til bunke.
   2. En praksisfølsom begrebsforståelse, der tager form af en dynamisk arbejdsdefinition, som løbende nuanceres og uddybes.
   3. En refleksionsramme med retningslinjer for refleksionens form (der f.eks. kan være konversation) samt et sæt overvejende analytiske refleksionsspørgsmål, parterne systematisk kan stille sig selv og hinanden. Spørgmålene udledes af begrebsforståelsen – men både begrebsforståelsen og spørgsmålene justeres også i lyset af hinanden i takt med, at man gør sig erfaringer med at trække på beredskabet.
   4. Et antal praktiske ledetråde, der sikrer, at refleksionsrammen rent faktisk bruges i refleksioner over tankevækkende situationer i praksis (også når bekymringer og afmagt trænger sig på) – med henblik på at kvalificere håndteringen af lignende situationer i fremtiden.
   5. En vedligeholdelses- og udviklingsplan, der sikrer en regelmæssig refleksion over – og rådslagning om – beredskabets formuleringer og relevansen af at indlemme nye begreber i den fortsatte beredskabelse.

Læs mere om beredskabelse i artiklerne Udvikling gennem beredskabelse og Samarbejdsfokuseret faglig beredskabelse samt i bøgerne Om dømmekraften (2017, kapitel 4 og 5), Samarbejdets hemmelighed (2023, kapitel 4) og Dømmekraftig pædagogik – en grundbog til pædagogstuderende (2024, kapitel 1 og kapitel 7).

CP/5-12-2024