Temadag: ‘Dømmekraftig pædagogik’

Denne temadag tager afsæt i de vigtigste pointer i bogen Dømmekraftig pædagogik, forfattet af Carsten Pedersen. Omdrejningspunktet er følgende spørgsmål:

    • Hvordan viser dømmekraftig pædagogik sig i praksis?
    • Hvad er pædagogik i det hele taget for et fænomen – og hvad betyder det professionelle råderum, menneskesynet og fagsproget for kvaliteten af pædagogisk arbejde?
    • Hvorfor er modstand, udsathed, dilemmaer og resonans vigtige fokuspunkter i pædagogisk arbejde?
    • Hvorledes kan man i en personalegruppe samarbejde om at udvikle og vedligeholde et pædagogisk beredskab, der fremmer en dømmekraftig pædagogik i praksis?

Deltagere på temadagen er mere end velkomne til at indsende et eksempel på en situation, hvor der er noget pædagogisk på spil, og som de har håndteret indenfor de seneste måneder. Eksempler mailes til cp@omsigt.dk senest 5 dage før temadagen. Når der refereres til de indsendte situationer på temadagen, forbliver deltagerne anonyme.

Tid og sted: Temadagen forestås af Carsten Pedersen halvårligt på en dato, der aftales med deltagerne (kontakt os for yderligere information her). Den afholdes i tidsrummet fra kl. 9.00-16.00 på gode kursusfaciliteter i hovedstadsområdet.

Prisen for deltagelse er 1.850 kr. (ekskl. moms). Der er fuld forplejning på temadagen. Der gives 10 % rabat på den samlede pris (før moms), hvis tre eller flere deltagere fra samme arbejdssted tilmeldes samme kursus. Studerende ved videregående uddannelser kan deltage til halv pris (begrænset antal pladser). Carsten Pedersens bog ‘Dømmekraftig pædagogik’ er inkluderet i prisen. Bogen udleveres til deltagerne på temadagen.

Kursusbevis udleveres ved dagens afslutning.

Tilmelding til temadagen ‘Dømmekraftig pædagogik’ foregår ved at sende en mail til Heidi Christina Hansen (hch@omsigt.dk).

Temadagen kan også skræddersyes til den enkelte arbejdsplads/kommune og afholdes lokalt.