Eksempel på samarbejdsberedskab


Hold X’s samarbejdsberedskab


Hold X’s samarbejdssituationer

Nedenfor tilføjer de studerende anonymiserede beskrivelser af samarbejdssituationer, som de gør til genstand for refleksion i beredskabelsesprocessen.

1. ‘Et lille skub’

Klokken er 14.45 om eftermiddagen, og mange børn vågner fra deres lur i denne stund. Pædagogen JANE er alene på stuen med fem børn, da de andre ansatte er ude for at skifte ble på de børn, der lige er vågnet. TRINE, en anden pædagog, kommer ind på stuen med Anton (1,6 år), der lige er blevet skiftet. TRINE ‘skubber’ Anton ind på stuen og lukker hurtigt døren efter sig igen, da der er flere børn der skal skiftes. Anton bliver ked af det, da TRINE forlader stuen. Han stiller sig ved glasdøren og kigger efter hende, mens han græder. JANE, der er på stuen, sidder på gulvet et stykke væk, med to børn på skødet, der også er kede af det. Hun prøver at trøste Anton, der står ved døren, ved at synge en sang på afstand. Dette har dog ikke den ønskede effekt, da Anton stadig græder, og JANE kalder derefter på ham og siger: “Kom herhen og sid Anton”. Anton kommer langsomt gående, stadig grædende. JANE tager nu Caroline (1,7 år) – ét af de børn, der sidder på hendes skød – og siger: “Så, nu kommer du lige herned og sidde (JANE henviser til gulvet), nu er du en stor pige”. Herefter sætter Anton sig på JANES skød og falder efter lidt tid til ro. Caroline, der sidder på gulvet har stadig tårer i øjnene, og hun kigger lidt forvirret rundt i lokalet og bliver blot siddende ved siden af JANE og de andre børn. I det samme kommer Carolines mor ind ad døren, for at hente hende. Carolines mor siger: “Hvad er der sket? Hvorfor har du grædt, Caroline?”. Caroline begynder igen at græde. Hendes mor går hen og tager hende op. Carolines mor kigger spørgende på Jane: “Hvorfor er Caroline så ked af det?” (Pedersen, 2019).

2. ‘Morgenmøde’

”Morgen: Af tavlen ved døren fremgår at børnene i dag er inddelt i tre hold; et gymnastikhold, et rytmikhold og et hold med boldlege. Børn og voksne taler sammen om hvad der skal ske i dag og hvad der skal gøres nu, hvor dagen skal sættes i gang. Børnene spørger og er ivrige for at deltage og hjælpe. Det får de lov til. Børn går ærinder for voksne: det kan være at hente, bringe, sige noget til en voksen et andet sted. Børnene hjælper hinanden to og to med at løse de opgaver, de tager på sig. I samtalen opdager pædagogerne at noget skal hentes og i dialogen med børnene bliver det tydeligt hvad det er for en ting, hvornår den sidst var i brug, børnene husker hvem af børnene der havde bolden sidst og hvordan hun kunne kaste den mod væggen. De voksne spørger nogle gange om børnene tror at de kan klare opgaven. Det tror de som regel – i et tilfælde siger pædagogen: ”Kan du spørge om du må få en plasticpose i køkkenet?” Drengen tøver. Pædagogen: ”Har du brug for hjælp?” Drengen nikker. En jævnaldrende pige er ivrig efter at hjælpe og går med. De holder hinanden i hånden. Børnehaven summer af aktivitet. Men der er alligevel roligt, så det er let at føre en samtale” (Kjær 2009, s. 50f).

3. ‘Sisse’

Sisse er fem år og går i børnehave. Nogle gange vil hun ikke i børnehave. Sisses mor er på barsel, og et stykke tid får Sisse derfor lov til at ’pjække’, når hun har lyst. Dette finder pædagogerne i institutionen imidlertid uhensigtsmæssigt. De synes ikke, at Sisse er stor nok til at bestemme den slags, da hun ikke er i stand til at gennemskue konsekvenserne af sit fravær. Over for forældrene har de påpeget, at det er vigtigt, at Sisse har en stabil tilknytning til sin børnehave. Hvis hun er for meget væk, går hun glip af mange ting og kommer let udenfor, mener de. Pædagogernes primære bekymring omhandler kontinuiteten i Sisses liv, herunder hendes relationer til kammeraterne. Børn er meget sårbare over for diskontinuitet, mener de. Ved en forældresamtale siger en pædagog: „Vi synes, det er vigtigt, at Sisse har en stabil tilknytning til sin børnehave. Hvis hun er for meget væk, går hun glip af mange ting og kommer let udenfor. Det går ud over hendes relationer til kammeraterne. Derfor synes vi, at Sisse skal komme nogle timer i institutionen dagligt.“ Sisses mor svarer: „Det er ikke pædagogers opgave at fortælle forældre, hvad de skal gøre – vi ved godt, hvad der er bedst for Sisse.“ Pædagogen: ”Sisse har om noget godt af at være sammen med dig og lillebror. Vi er som sagt bare af den opfattelse, at hun også har godt af en stabil tilknytning til børnehaven. Begge hensyn er vigtige.” Sisses mor: ”Men så kunne vi vel starte med to halve dage om ugen?”. (udarbejdet ud fra Pedersen, 2014, s. 102 og s. 127).

4. ‘Jens’

Jens er fem år og går i daginstitution. Han er et for tidlig født barn, der er spastisk i den ene side og som har meget vanskelig ved at udtrykke sig sprogligt. Fysioterapeuten HENRIETTE, der er nyuddannet, kommer på besøg i institutionen med henblik på at undersøge Jens’ bevægemønster. Pædagogen PIA tager imod.

PIA : ”Velkommen!”

HENRIETTE: ”Tak. Jeg har brug for at filme Jens, for at kunne undersøge hans bevægemønster. Er der et rum, hvor jeg kan lave nogle øvelser med ham og videofilme ham?”

PIA: ”Vi har tidligere haft en fysioterapeut på besøg for at træne Jens. Og hun lavede øvelserne blandt de andre børn. Det var en rigtig god oplevelse for Jens, fordi han blev en del af en leg med de andre børn, mens han trænede hans dårlige side. Det gav ham så meget”.

HENRIETTE : ”Jeg tror, at de andre børn vil forstyrre videooptagelsen. Jeg skal både lave en aktivitet med Jens og filme ham. Det er nødvendigt at holde fokus på Jens, hvis jeg skal kunne gennemføre undersøgelsen forsvarligt. Har I ikke et rum, jeg kan gå ind i sammen med Jens?”.

PIA: ”Jo. Men jeg tror godt, at du vil kunne filme Jens sammen med de andre børn, hvis bare der er plads nok til, at de kan udfolde sig. Jeg tror også, at det bliver lettere at få et billede af Jens’ måde at bevæge sig på, når han er i et samspil med andre”.

HENRIETTE : ”Det kan der måske være noget om. Men det er helt umuligt at styre en gruppe børn og filme samtidigt”.

PIA: ”Jeg kan jo tage Jens og fire andre børn med ud på legepladsen og sætte nogle

forskellige aktiviteter i gang – og så kan du koncentrere dig om at filme”.

HENRIETTE : ”Vi kan godt prøve, men hvis det ikke fungerer, bliver jeg nødt til at gå fra med Jens. Jeg har under en time til undersøgelsen”.

PIA: ”Det er en aftale. Jeg samler børnene på legepladsen, mens du gør dig klar til at filme”. (Inspireret af Pedersen, 2013 og Bisgaard, Bjerregaard & Thomsen, 2010, s. 26)

5. …

6. …

7. …

Hold X’s samarbejdsforståelse

Samarbejdsforståelsen er en dynamisk arbejdsdefinition, der oprindeligt er blevet formuleret i en sammenskrivning af de studerendes forsøg på at definere ‘professionelt samarbejde’ i deres studiegrupper – og den er løbende er blevet justeret ud fra de studerendes ændringsforslag.

Professionelt samarbejde er, når mindst én professionel – på baggrund af egne erfaringer, en professions kerneværdier og på et sagligt og fagligt grundlag – i mødet med andre relevante parter indgår i en organisatorisk betinget rollefordeling og en fælles arbejdsproces med henblik på at løse en fælles problemstilling, så målgruppens behov og livskvalitet tilgodeses. I mødet og kommunikationen tilstræber de(n) professionelle en lyttende og åben tilgang til andre parters perspektiver – både med en respekt for forskellen og med en opmærksomhed på, at magtforhold gør sig gældende – og forsøger samtidig at fremme udviklingen af fælles værdier og kompetencer, der kan sikre en god (sam)arbejdskultur.

Hold X’s refleksionsramme

Refleksionsrammen er dynamisk og justeres løbende ud fra de studerendes ændringsforslag.

I refleksioner over tankevækkende samarbejdssituationer bruger vi følgende punkter (i den angivne rækkefølge):

    1. Hvad skete der i en professionel samarbejdssituation?
    2. I hvilken grad – og på hvilke måder – ser man, at de(n) professionelle trækker på personlige erfaringer og professionsværdier på en saglig og faglig måde i situationen?
    3. I hvilken grad – og på hvilke måder – indgår parterne i en rollefordeling og en fælles arbejdsproces med henblik på at løse en fælles problemstilling i situationen?
    4. I hvilken grad – og på hvilke måder – tilgodeses målgruppens behov og livskvalitet i situationen? 
    5. I hvilken grad – og på hvilke måder – lytter de(n) professionelle til andre parters forskellige perspektiver med en respekt for forskellen og med en opmærksomhed på, at magtforhold gør sig gældende?
    6. I hvilken grad – og på hvilke måder – bidrager de(n) professionelle til udviklingen af fælles værdier og kompetencer, der kan sikre en god (sam)arbejdskultur?
    7. Hvilke alternative muligheder kunne de(n) professionelle overveje i lignende situationer i fremtiden, hvis de ønsker at styrke det professionelle samarbejde?

Når refleksionsrammen bruges, sker det gennem konversation frem for diskussion. Det betyder, at såvel bekræftelser som afkræftelser af deltagernes bidrag til konversationen så vidt muligt undgås.

Hold X’s praktiske ledetråde

Refleksionsrammen bruges i forbindelse med studerendes refleksioner over samarbejdssituationer i studiegruppen. Der kan også være tale samarbejdssituationer, der stammer fra de studerendes eget samarbejde i gruppen.

Samarbejdsforståelsen kan bruges i afklaringer af, hvad studiegruppen forstår ved samarbejde i deres rapport- eller opgaveskrivning (samtidig med at gruppen husker at inddrage referencer til begreber eller teorier i faglitteraturen, som kan begrunde eller kaste kritisk lys over samarbejdsforståelsen).

Hold X’s vedligeholdelses- og udviklingsplan

Alle studerende på hold X har løbende ret til at foreslå ændringer i dette samarbejdsberedskab, når de oplever, at der er aspekter ved fænomenet samarbejde, som formuleringerne i beredskabet er i risiko for at overdrive, underdrive eller overse. 

Ændringsforslag stilles ved at markere et ord eller et tekststykke og skrive en kommentar med en alternativ formulering. De stillede forslag tages løbes op i undervisningen, hvor de begrundes, overvejes og drøftes. Beredskabet lever til og med den prøve, som forløbet afsluttes med.

error: Advarsel: Beskyttet indhold