Eksempel på kollegial og tværfaglig refleksion
Tiden til kollegial refleksion er i reglen knap. På mange arbejdspladser udgør praksisfortællinger grundlaget for den kollegiale refleksion. Hermed gøres tankevækkende arbejdssituationer til genstand for perspektivudveksling med henblik på praksisudvikling. Erfaringen er imidlertid også, at refleksioner over praksisfortællinger kan være en forholdsvis tidskrævende affære. Man oplever ikke sjældent at komme i tidsnød. Dertil kommer, at de perspektiver, der kan anlægges på en praksisfortælling eller en situationsbeskrivelse, i princippet er uendelige. Ligesom det heller ikke er alle perspektiver, der er lige saglige eller faglige. Refleksionen kan med andre ord risikere at miste fokus, og interessen for at dele perspektiver kan af samme grund løbe ud i sandet.
I samarbejde med velfærdsprofessionelle har Omsigt derfor udviklet en enkel tilgang til kollegial (og tværfaglig) refleksion, hvor selve samtalen tager omkring en halv time. Vi kalder tilgangen ‘dilemmadeling gennem konversation’.
I korte træk går denne tilgang ud på:
- At selve samtaleformen er konversation. Det betyder, at deltagerne udveksler forskellige perspektiver på dilemmaet på en udforskende og undersøgende måde, hvor de både undgår at udtrykke deres enighed med andre deltagere og at skyde andre deltageres bidrag ned.
- At konversationen eventuelt optages på en smartphone, diktafon, tablet, laptop eller lignende. Lydfilen lægges efterfølgende et sted, der er tilgængeligt for alle, hvis deltagere skulle ønske at vende tilbage til samtalen for at genfinde interessante indlæg eller perspektiver. Ved at optage samtalen, fremfor at skrive referat, fremmes en åben, lyttende og eftertænksom atmosfære i konversationen.
- At én af deltagerne i kort form fremlægger et dilemma, som vedkommende har befundet sig i og efterfølgende har opsporet. Den fortælling, der har dannet udgangspunkt for deltagerens dilemmaopsporing, fremlægges altså ikke – det er dilemmaet, der er omdrejningspunktet i refleksionen.
- At konversationen består af tre konversationsrunder, der har følgende tre spørgsmål som ledetråde (hver runde tager ca. 10 min.):
1) Hvordan kan dilemmaet forstås på forskellige måder? (deltagerne giver i denne runde forskellige bud på, hvordan dilemmaet viser sig i praksis og på, hvordan det kan beskrives og fortolkes – ikke at forveksle med, hvordan dilemmaet bør håndteres, idet dette spørgsmål hører under punkt 3).
2) Hvordan kan dilemmaet forklares på forskellige måder? (deltagerne giver i denne runde forskellige bud på forklaringer på, hvorfor dilemmaet går igen).
3) Hvordan kan dilemmaet håndteres på forskellige måder? (deltagerne giver i denne runde forskellige bud på, hvordan dilemmaet kunne angribes systematisk og på, hvordan det kunne håndteres i praksis i fremtiden).
- At den deltager, der har fremlagt dilemmaet, afslutningsvis får det sidste ord, og overvejer om dilemmaet gennem konversationen er blevet ‘transformeret’ på måder, der åbner for nye tanker og handlemuligheder.
Dilemmadeling gennem konversation kan afprøves og udvikles over kortere eller længere forløb (fra en aften, over en dag til et halvårligt udviklingsforløb), hvor der samtidig fokuseres på bestemte faglige temaer som f.eks. inklusion, forældresamarbejde, overgange i børns liv, kollegialt samarbejde eller samarbejde på tværs.
Omsigt kan kontaktes her.