Tagged: Heidi C. Hansen

Om Omsigt

Omsigts profiler

Carsten

Carsten Pedersen er stifter af Omsigt og har i en årrække arbejdet som lektor, konsulent, foredragsholder og forfatter i spændingsfeltet mellem professionsuddannelse og professionsudøvelse – bl.a. ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), Pædagoguddannelsen (UCC – nu KP) og som selvstændig konsulent. Han er cand.mag. i samfundsfag og filosofi og har forfattet en lang række bøger og artikler henvendt til både professionsudøvere og studerende i velfærdsprofessionsuddannelserne.

Heidi

Heidi C. Hansen arbejder med booking, fakturering, administration og de logistiske opgaver, der er forbundet med at organisere praksisforankret efteruddannelse. Hun er tillige ledelsessekretær ved Pædagoguddannelsen (UCC – nu KP) og har tidligere arbejdet med optagelse af studerende på pædagoguddannelsen og med at transskribere observationer, fortællinger og interviews ved Center for Institutionsforskning (Højvangseminariet).

Omsigts praksisprofil

Omsigt er omtanke beriget af eftertanken – og det, der savnes, når mennesker i udsatte positioner ufrivilligt bringes i endnu mere udsatte positioner på grund af de måder fællesskaber, institutioner og samfund fungerer og udvikler sig på.

En god dag i Omsigt er en dag, hvor vi bidrager til at give kraft til den professionelle dømmekraft i danske velfærdsinstitutioner. Det sker blandt andet ved at åbne mulighed for opsporing, deling og kritisk analyse af dilemmaer og ved at igangsætte en samarbejdsfokuseret faglig beredskabelse, der på én gang styrker, praksisretter og nuancerer personalegruppers fælles fagsprog.

Omsigts praksisfilosofiske beredskab

Omsigt arbejder ud fra den praksisfilosofiske tilgang, som Carsten Pedersen har udfoldet og begrundet i en række bøger og artikler. Tilgangen indebærer i sin enkleste form, at grupper af professionelle – med jævne mellemrum og med en situationsbeskrivelse som omdrejningspunkt – overvejer følgende fem spørgsmål i den angivne rækkefølge:

– Hvilke associationer vækker situationsbeskrivelsen, og hvilke uenigheder vil den typisk kunne give anledning til i personalegruppen? (Tilløb til diskussion er helt ok under dette første punkt)

– Hvordan ser man, at der er forskellige hensyn på spil for de involverede, dér hvor situationen især spidser til? (Deltagerne overgår fra og med dette punkt til konversation, hvorfor afkræftelser og bekræftelser undgås)

– Hvad kan opfattes som tegn på X i situationen, og hvad er X dybest set for et fænomen? (X repræsenterer et ord, der desuden udgør et vigtigt fagbegreb blandt de professionelle, der tager del i konversationen)

– Hvorfor hænger X – set i lyset af relevant forskning – sammen med andre forhold, der er afgørende for den måde situationen udvikler sig på?

– Hvorledes kan man systematisk arbejde på at fremme (eller hæmme) X i lignende situationer i fremtiden?

De fem spørgsmål refererer til de fem fænomener, som den antikke filosof Aristoteles, i sin tid døbte doxa (‘formodningsmagten’), fronesis (‘dømmekraften’), sofia (‘fortolkningskraften’), episteme (‘forklaringskraften’) og techne (’tilvirkningskraften’).

Læs en kort introduktion til den praksisfilosofiske tilgang i artiklen Hvad er praksisfilosofi? – og læs mere om, hvordan praksisfilosofiske aktiviteter med fordel kan forankres organisatorisk i artiklen Samarbejdsfokuseret faglig beredskabelse.

Opdateret den 12. marts 2019